Facebook delings-billede - på den RIGTIGE måde



Det officielle råd fra Facebook er, at bruge et delings-billede på 1200x630 pixels. Men man skal passe på, ellers går det nemt galt.

» Hop direkte til den RIGTIGE måde

Baggrund

Et Facebook billede (teknisk korrekt kaldet 'og:image') er det billede som vises på Facebook når nogen deler dit link.

Det er vigtigt at have et iøjenfaldende og funktionelt billede for at få mest ud af din SoMe omtale.

Du kan indstille dit "Facebook billede" der hvor du administrerer din webshop eller din hjemmeside. Fremgangsmåden er forskellig, så spørg din udbyder.

Når det går galt

Følger man anvisningerne fra Facebook selv (1200x630 pixels), så fungerer det ganske fint i opslag. Men det er kun den halve historie. Fordi hvad sker der når en person skriver dit link i en kommentar?

Pludselig bliver billedet ikke længere vist i et aflangt format (1.9:1) men i stedet i et 1:1 format, altså et kvadratisk billede.

Her kan du se hvad det har haft af konsekvenser for ejendomsmægleren home, som pludselig blot bliver til "om".



Det ser endnu værre for webshoppen Coolshop som ikke helt har styr på det primære billede (1.9:1). Det betyder at brugere på Facebook ser et stort billede med teksten "RISGARAN".





Løsningsforslag 1

Vores bud på den bedste løsning er at bruge et Facebook billede som er 1200x1200 pixels. Og så er det vigtigt at du ikke placerer noget essentielt i de grå områder!



  • Tag udgangspunkt i et billede som er 1200x1200 pixels
  • Brug et simpelt motiv med meget begrænset eller ingen tekst
  • Vær sikker på at du ikke har vigtige elementer i toppen og bunden



Løsningforslag 2

Følg anvisningen fra Facebook, men lad være med at placere noget til højre og venstre for dit logo. Ikke nok med det, brug en ensfarvet baggrundsfarve. På den måde kan Facebooks algoritme finde ud af at beskære det rigtige (læs: det tomme) område fra, når dit link deles med et kvadratisk miniaturebillede.



  • Tag udgangspunkt i et billede som er 1200x630 pixels
  • Brug et simpelt motiv med meget begrænset eller ingen tekst
  • Ensfarvet baggrund!
  • Tomt / intet indhold til højre og venstre på billedet

På denne måde er du sikret, at dit billede altid er brugbart, præsentabelt og funktionelt når dit link deles på Facebook - uanset om det deles i et opslag eller i en kommentar.



Lauritz.com begår til gengæld en anden fejl, idet de på ingen måder udnytter de tekster de har til rådighed


Er alt dette for teknisk eller for tidskrævende for dig, så kan du altid trøste dig med, at selv hvis du gør INGENTING, så ser din deling sandsynligvis bedre ud end DMIs :-)







Flere guides og artikler:

Nemt i gang med SEO - 3 ting du bør starte med
Af: Martin Bay

Kom i gang med Google Search Console - gratis
Af: Martin Bay

Nystartet webshop? Kom godt i gang med din fragthåndtering
Af: Tea Krestine Johansen

Influencer marketing
Af: Jane Vennersdorf

Nyhedsbreve / e-mail marketing - en hurtig introduktion
Af: Jane Vennersdorf

Facebook annoncering - 7 gode råd
Af: Katrine Nikolajsen

Markedsføringsstrategi for webshops - disse muligheder har du
Af: Jane Vennersdorf

Sådan starter du din egen webshop
Af: Nanna Lüttermann Poulsen